torsdag den 25. februar 2010

Forandre forbedre og forskønne

Den nye kulturminister kunne man møde i aftes i et program på DR 1 med Jersild. "Jeg er mødt med så mange forventninger, at jeg kommer til at skuffe" sagde Per Stig Møller. Der er mange forventninger og på http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6083 kan man læse om Danmarks Biblioteksforenings forventninger.
Forandre, forbedre og forskønne var tre ord som jeg samlede op fra den udsendelse.
Forandre, forbedre og forskønne er tre ord passer på kulturens og bibliotekernes opgaver.
Bibliotekerne skal forandre, forbedre og forskønne folks liv - sådan har opgaven altid været. I 1920 hed det i loven " at udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning", i den nuværende bibliotekslov hedder det at "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet"
Per Stig Møller har givet opgaven nye ord - de siger noget om hvorfor bibliotekerne er til.
Jeg glæder mig til at se, hvordan ministeren vil tage imod den rapport, der kommer om "Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet" - også jeg har store forventninger.

DM i oplæsning for 6. klasser

Ti 6. klasser i Randers Kommune havde tilmeldt sig konkurrencen DM i oplæsning.
Hver klasse havde fundet en repræsentant der skulle læse op.
Det var et højt niveau, mange havde valgt svære tekster alligevel var de fattede og rolige, selvom de skulle læse op for rigig mange jævnalderene.
Så dygtige drenge og piger læste op af de bøger, de selv havde valgt.
En dommerkommité bestående af Kirsten Mortensen , Henrik Kjærgaard og blogindehaveren skulle finde en vinder blandt de 10. Det var vanskeligt, men vinderen blev Sofie Kunst fra C. La Cour skole. Hun læste Iqbal Farooq og den indiske superchip af Manu Sareen, og hun læste så godt at man fik lyst til at læse den bog.
Hun skal sammen med klassekammeraterne til semifinale i Herning den 24. marts.
Til lykke til Sofie

onsdag den 24. februar 2010

Regeringsgrundlaget - biblioteker, kultur og viden

Når der kommer et nyt regeringsgrundlag, er det altid spændende at tage både biblioteks- og kultur briller på, når man læser det.
Er der noget der viser indsatsområde eller retning for biblioteker, kultur eller viden.
Regeringsgrundlaget hedder Danmark 2020 Viden > vækst > velstand > velfærd.
Ved en hurtig gennemlæsning falder jeg over ”Der skal være gode muligheder for at møde kulturen i kraft af et mangfoldigt kulturudbud. Og vi vil holde fast i og sikre bevarelsen af vores kulturarv” og "desuden styrke undervisningen i kultur og samfundsforhold for voksne nyankomne udlændinge for at forbedre den enkeltes muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet."
Der står noget om læseløfte, universitet i verdensklasse, innovation og integration , men man skal vist være bibliotekar for at kunne læse ordet "bibliotek" ind i de indsatsområder.
På bloggen biblioteksdebat http://biblioteksdebat.blogspot.com/2010/02/en-kulturfattig-regeringsmalstning.html kan man læse et andet bibliotekssynspunkt.

søndag den 21. februar 2010

Et skolebibliotek uden bøger - alle bøger på en e-bogslæser - fremtidsscenarie ?

Tankevækkende radio om fremtidens skolebibliotek (og folkebibliotek) og bibliotekarens opgaver i fremtiden. Det er værd at lytte til denne uges Harddisk på DR´s P1.
Det handler om e-bøger, fremtidens skolebibliotek, fremtidens folkebibliotek og den digitale udviklings konsekvenser for begge biblioteker.
På Cushing Academy (High School i New England, USA) har man foræret skolebibliotekets bøger væk og erstattet dem med Kindle e-readers. Det handler om at finde og bruge den mest bedste troværdige information, og det er bøger ikke de bedste til, siger bibliotekaren i Cushing. I et bibliotek uden bøger er der et større behov for bibliotekarer.
”Faktisk har vi måtte hyre flere bibliotekarer end før, fordi de nu er spredt over hele skolen og ikke bare sidder i biblioteket. De er som ilt for læringsmiljøet ligesom de bærbare computere". I stedet for 20.000 trykte bøger i et rum har vi millioner af bøger alle vegne. Eleverne kan sidde i solen eller under et træ og læse. Bibliotekaren kan også bringe alle bøgerne ind i klasseværelset via elektroniske tavler. Og bøgerne er aldrig lånt ud. De findes altid i løbet af et nanosekund.” siger James Tracy.
Hør selv indslaget på http://www.dr.dk/harddisken/blog/2010/02/17/skolen-uden-b%c3%b8ger/ og begiv dig ud på en virutel tur på biblioteket i Cushing på http://www.cushing.org/news/news.php?nid=649
I udsendelsen giver Jens Thorhauge også sit bud på fremtidens udfordringer og opgaver for folkebibliotekerne som han ser dem lige før rapporten om Folkebibliotekerne i videnssamfundet udkommer.
For biblioteksansatte bør denne udgave af Harddisken være obligatorisk - for dem der er interesseret i den teknologiske udvikling og dens konsekvenser for vidensamfundey er der meget godt stof at hente .

tirsdag den 16. februar 2010

2.500 flere besøgende om ugen på Randers Bibliotek i de første 4 uger af 2010

Er det vinteren der gør det, er der ledigheden der gør det eller er det en søgen mod fællesskabet ? - eller bare bibliotekets gode tilbud ?

Lige nu er jeg meget forundret over de tal, som jeg kan aflæse på nogle af aktiviteterne på Randers Bibliotek.

Næsten 10.000 flere besøgende på 4 uger, og 14.000 flere bøger, musik og film udlånt til borgerne i Randers i det samme tidrum. Man kan tale om en eksplosiv stigning. Vi taler om stigninger på mellem 15 og 20 %, så store stigninger kan jeg ikke huske, vi har haft tidligere.

2009 var det største aktivitetsår siden 2005, når vi måler på de traditionelle funktioner, så den store stigning i 2010 sker ikke på baggrund af et dårligt år i 2008.
Flere lånere , flere besøgende, flere udlån men vi kan også se at der er et større brug af biblioteket på nettet.

Vi venter spændt på om udviklingen fortsætter. Vi kaldte 2009 for et fantastisk år på Randers Bibliotek - fortsætter tendensen, hvad skal vi så kalde 2010 ?

mandag den 1. februar 2010

Langå Bibliotek indviet med mange besøgende

Mere end 600 mennesker dukkede op til indvielsen af det nye bibliotek i Langå i lørdags. Biblioteket havde været lukket i 3 uger, så det var "sultne" biblioteksbrugere der indtog det nye rum.
Perron 1 til 4, stille kupe´og spillekupe´hedder af rummene, for Langå er jo stadig et jernbaneknudepunkt.
Mitten Ferrar har stået for en del af indretningen og det er blevet særdeles flot.
Mandag tog borgerne igen biblioteket i besiddelse. Biblioteket er selvbetjent en del af tiden, så folk skal selv låse sig ind. Vi havde indkøringsproblemer, da folk skal bruge sygesikringsbeviserne. Vi var ikke opmærksomme på,at folk med sygesikringsbeviser fra før kommunesammenlægningen ikke kunne komme ind, men det er løst nu.
Se billeder fra det nye langå bibliotek
http://www.flickr.com/search/?w=all&q=lang%C3%A5+bibliotek&m=text