torsdag den 24. juni 2010

Besparelser på biblioteksområdet ?

Økonomiudvalget har opfordret medarbejdere og borgere til at komme med besparelsesforslag til kommunens betrængte budget.
200 millioner skal sparekataloget være på. På Randers Bibliotek gransker vi nøje budgetterne for at finde ud af, hvor vi skal finde de 2,2 millioner som vi skal bidrage med til sparekataloget.
Hvor skal serviceforringelserne være. Skal det være i byen eller på landet, hos tilbuddene til børn og unge eller hos bogen kommer service til de ældre ? Jeg hører også gerne fra borgere der vil pege på hvilke områder vi skal rette fokus imod.

Men jeg er også optaget af, hvordan vi understøtter livslang læring og styrkelse af vidensniveauet hos borgerne i Randers kommune - biblioteket er et sted der anvendes både i den formelle læring og i den uformelle læring - her er vi en vigtig brik i samfundsudviklingen - så der er noget vi skal holde fast i.
Biblioteket gør det nemt at blive klogere - det skal vi også i fremtiden.

Efter en bibliotekspolitik følger en ny strategi

og den er klar nu. Så bliver næste skridt at lave en ny aftale med Randers Kommune. Det bliver en ekstra stor udfordring i år, hvor der igen tales om store besparelser.
Hvordan er det lige man sætter fremtidsbrillerne på og bliver visionær, samtidig med at vi laver besparelsesforslag på 2,2 millioner, eller er det et ekstra incitament til at tænke i innovative løsninger?
Strategien som skal gælde for de næste 2½ år hedder "Dit bibliotek summer af liv".
Udtrykket stammer fra en af deltagerne i vores fokusgruppe, og det dækker jo godt over at det ikke er samlingerne der er fokus på, men kompetencer og relationer.

Udfordringer er der nok af for bibliotekerne.

Vi har valgt at dele vores strategi i 4 indsatsområder som vi kalder:
- Åben
- Digital
- VidenSkabende
- FællesSkabende

Hvad er vi til for ? : Randers Bibliotek er her for at inspirere, støtte og udfordre borgerne
• når de stræber efter at udvikle og uddanne sig,
• når de søger kulturel oplevelse og
• når de sammen skal skabe en demokratisk udvikling i en globaliseret verden

Hvad vil vi være kendt for ?
Randers Bibliotek er en åben port til viden, kultur og inspiration – et bibliotek, der skaber forundring og forankring og mulighed for udvikling af et dynamisk og kreativt Randers.
mere om strategien følger