onsdag den 22. december 2010

Juletale 2010

Når julen nærmer sig – begynder jeg at tænke på, hvad temaet for årets juletale skal være.
Jeg har overvejet et tema til i år, men uanset hvordan jeg har vendt og drejet det - så dukker et tema op igen og igen – og det er vist et af de mere barske.
Man siger at det går godt for kulturen i Randers – og det er der da også mange tegn på. Jeg hører også, at der er flere penge til kultur og fritid.
Men jeg kan sige helt klart, at det gælder ikke på biblioteksområdet.
Borgerne kan endnu ikke mærke – hvad de sidste store besparelser betyder – men det vil de komme til i 2011.
Lige nu arbejder vi på hvordan vi kan lave et godt biblioteks til borgerne i Randers oven på den største besparelse, der nogensinde er givet til biblioteket. 3 millioner skal der spares i løbet af 2011 og 2012. – og den besparelse kommer ovenpå den store besparelse i 2006 hvor der blev sparet 2,9 millioner på biblioteket - herud over har der så været nogle små besparelser – der bringer den samlede besparelse op på over 7 millioner i løbet af 5-6 år det svarer til ca. mellem 17 og 18 procent af bibliotekets budget.
Så det er ikke biblioteket der har fået flere penge.
Med beslutningerne om at lukke Mediebussen og Vorup Bibliotek har politikkerne i den nye Randers Kommune nu lukket 3 filialer og 2 bogbusser.
Det rammer borgerne alvorligt – det bliver vanskeligere og vanskeligere for dem at nå et bibliotek, og selvom man kan låne e-lydbøger, e-musik m.m. kan det ikke kompensere for det som et bibliotek eller en bogbus er - et sted hvor man kan få hjælp og vejledning – hvad enten det er til opgaveskrivning eller til at få udvidet sit kendskab til gode romaner eller andre kulturelle oplevelse – og biblioteket er også med til at skabe sammenhængskraft i kommunen.
Konsekvensen af den store besparelse er også at vi 2011 kommer til at sige farvel til mindst 4- 5 medarbejdere som følge af besparelserne.
Vi har i de sidste år arbejdet meget på at digitaliser og effektivisere på de indre linier, for at være effektiv drevet og når der nu i det tales om at der i kommunen skal være en kanalstrategi for at flere og flere borgere være selvbetjente – så må vi sige at i biblioteks-sektoren er den snak for længst forbi – det har været dagligdag længe – borgerne skal selvbetjene sig selv mest muligt - med alt de kan.
De kan udlåne og aflevere selv og de skal hente deres reserveringer. Vi skal helt tilbage til 2002 – der begyndte vi at flytte borgerne fra det personalebetjente til selvbetjening – og der har vi arbejdet målrettet med siden. I år kan vi konkret se at borgerne selv har klaret godt 75 % af de 150.000 bestillinger som biblioteket har modtaget – prøv at forestille jer at det var personalet der skulle lave de mange bestillinger.

Jeg vil ikke kalde 2010 for Anno horribilis – det er nok for dramatisk
Men jeg er ikke i tvivl om at vi i lang tid vil huske budget 2011som det værste budget som vi nogensinde har set.
2011 bliver en stor udfordring for personalet på Randers Bibliotek – det er først her borgerne for alvor får at mærke hvilke besparelser der er tale om - og da det er personalet der står i front – når borgerne udtrykker deres utilfredshed. – så bliver det en vanskelig opgave at møde borgerne. Det er svært at håndtere vrede skuffede og frustrerede borgere, når man måske selv inderst inde er enig i - at det er en dårlig beslutning at lukke en Mediebussen eller Vorup.

Men der er også mange gode og positive sider af historien om Randes Bibliotek 2010.

Vi fik i 2010 flyttet Langå Bibliotek fra en ydmyg plads i den gamle gymnastiksal, til en god placering lige ved indgangen til kulturhuset i Langå og det er med en udvidet og selvbetjent åbningstid. Vi var heldige, staten havde lige på det tidspunkt en pulje til indretning af selvbetjente biblioteker – så der fik vi 175.000 kr. – vi har fordoblet besøget og udlånet er blevet mindst 33 % større
Men det er jo ikke de eneste penge vi har fået fra staten i 2010 – det er blevet til 2,.2 millioner
Når vi kan lave 20 børnehavebiblioteker er det staten der betaler
Når Bettina banker på dørene i Jennumparken for at dele bøger ud – i Bogstart er det staten der betaler
Når vi kan lave et bogbusstoppested og afhentning i storcenteret er det staten der betaler
Når vi kan lave uddannelse af børnebibliotekets personale – er det staten der betaler
Når vi arbejder med udvikling af mobilkompetencer – er det staten der betaler,
Når vi kan udgive et onlinemagasin – er det staten der betaler
Når vi indretter nyt børnebibliotek er det delvist staten der betaler
Når vi.. ja jeg kan blive ved – er det staten der betaler

Men allerede næste år ved vi, er staten ikke så generøs overfor Randers Bibliotek.

Borgerne vil biblioteket så vi har rigtig flotte udlåns og besøgstal i 2010 - sidste år var udlånte vi 1.004 000 og allerede efter uge 50 har vi nået samme tal – og det er selvom der i årets løb også har været en stigning i udlån af digitale materialer.
Eksemplet fra Langå viser også at mange flere vil os, hvis vi udvikler og udvider muligheden for at komme på biblioteket - det er værd at tænke over i en tid hvor vi begrænser mulighederne.

Randers Bibliotek summer af liv - summer fordi vi har rigtig mange borgere der vil os, summer af liv fordi der er mange der gerne vil samarbejde med os – summer af liv fordi vi arbejder med det ,der skaber værdi for borgerne – vi er både digitale, fællesSkabende og vidensSkabende. Og vi summer også på Facebook – lige nu har Randers Bibliotek 1067 venner på Facebook (Amtsavisen og regnskoven har hver 800)

Det summer af liv - det summer af borgere og det kan aAlt sammen kun lade sig gøre – fordi der er et rigtigt godt og engageret personale på Randers Bibliotek – et personale der brænder for opgaverne. Et bibliotek er jo ikke bare et hus – det er i højere grad de kompetencer som bibliotekets personale har.
Vi får heldigvis også mange roser for vores arbejde – den sidste kom fra en samarbejdspartner der svarede sådan på vores julebrev "Tak for det fine julekort. orleden hørte jeg i byen en dame sige. Vi skal være glade for at vi i randers har sådan et godt og aktivt bibliotek. Der sker altid noget spændende. Bedre kunne jeg ikke udtrykke det selv" slutter hun af med.
Vi skal fortsat abejde på at være et godt sted for borgerne i Randers - selvom vilkårene helt ærligt - er blevet noget vanskeligere.

Jeg vil slutte af med at sige en tak for samarbejdet til udvalget – i 2010 fik vi endelig en bibliotekspolitik (og jeg vil også sige til jer – I skal passe godt på os)
Jeg vil sige tak for samarbejde til forvaltning – nu flytter vi fra at være en stor institution i en lille forvaltning til at være en lille institution i en stor forvaltning – og en særlig tak til Rasmus Bak, som har lært meget og kultur og biblioteker - glem det nu ikke - tak for samarbejdet i Kulturhuset – i lørdags hvor der var kortsang fra kælder til kvist tænkte jeg meget på hvor fantastisk det er at vi bor i samme hus.
Og ikke mindst en stor tak til alle medarbejdere i biblioteket – I har gjort et stort stykke arbejde – det er hårdt men aldrig kedeligt. – og jeg sagde til politikerne pas godt på os – til jer vil jeg sige vil skal passe godt på hinanden – for det bliver rigtig hårdt når Vorup lukkes og borgerne får at vide hvilke busstoppesteder der skal nedlægges.
Jeg vil til sidst ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår

tirsdag den 21. december 2010

Kære Per Stig Møller, hvad mener du egentlig om bibliotekerne?

Danmarks Biblioteksforening har sendt et "julebrev" til kulturministeren som er meget fraværende når det handler om bibliotekerne i Danmark.
Jeg forstår ikke din (ned)prioritering af bibliotekeren siger formanden Vagn Ytte Larsen - læs selv mere på
http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6476

søndag den 19. december 2010

Korby Randers på Kulturhuset

Den sidste lørdag før jul synges julen ind på Kulturhuset i Randers. Sådan har det været siden 2007 hvor det var sangens år.
I år havde 6 kor tilmeldt sig og fra kl. 11.00 - 12.00 genlød Kulturhuset af julesalmer og julesange. Randers Bykor, Randers Kammerkor, Sct. Peders Kirkes Kor, Egnsteatrets kor, Bombadier-koret og Groving Gospel sørgede for at der var sang på alle etager, på Kunstmuseet, på Kulturhistorisk Museum, på gangene og på biblioteket. Det var en fantastisk oplevelse. Og kommer der flere kor med næste år har vi problemer med, hvor de skal være.
Kl. 11.45 mødtes alle korerne i biblioteket under den store pyramide - og da de 80 - 90 korsangere sammen med det store publikum sang 3 julesange , var taget ved at lette.
Korby Randers og Randers Bibliotek har et partnerskab som er til stor glæde for begge parter, men allermest til glæde for kommunens borgere.

søndag den 12. december 2010

Vorup Bibliotek lukker den 30. marts 2011

Efter 132 år lukker biblioteket i Vorup.
Randers Amtsavis deler gratis aviser ud i Vorup, og bringer derfor hver dag nogle historier fra Vorup området.
Vi vil gerne lave en artikel om Vorup Bibliotek, som jo skal lukke sagde journalist Carlo Hansen fra Randers Amtsavis til mig, så mandag den 13. december kommer der en historie om det.
132 år siden er det at den første bogsamling blev lavet i Vorup, og for 82 år siden blev Vorup Bibliotek oprette . Formålet var som nu at "understøtte oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet".
Vorup Bibliotek har stort set hele periode haft adresse i den gamle Strømmen Skole på Bøsbrovej. Det har været og er stadig en central institution i Vorup området.
Ca. 30.000 besøgende har biblioteket haft i år, og de mange brugere må nu til at finde en anden måde at få deres biblioteksbehov dækket. Nogle vil helt sikkert bruge Hovedbiblioteket eller biblioteket i Kristrup, eller biblioteket på nettet ,men andre vil helt opgive at få den inspiration og viden de har fået på bibliotekt i Vorup. Betyder det noget kan man spørge sig selv om ?
Ja, det gør det efter min opfattelse.
Jeg er er meget optaget af bibliotekets opgave. På biblioteket kan borgerne lære hele livet, få grundlæggende færdigheder og blive motiveret/inspireret til at at lære. Det er også det sted hvor der er lige og fri adgang til information og viden som er en forudsætning for et demokrati. Biblioteket er en kulturinstitution, hvor man kan få indsigt i nutiden og gøre sig forestillinger om fremtiden og det er her der at alle kan tage del i det kulturelle fællesskab og styrke både sin egen og fællesskabets identitet.
For mig er det helt oplagt, at der i en kompliceret verden, hvor der stilles store krav til den enkelte om at dygtigøre sig og være innovativ, samtidig med at der stilles krav om at der skal være sammenhængskraft i samfundet og kulturel identitet og dannelse hos den enkelte - så er der stort behov for biblioteker. Det er det eneste offentlige - uformelle mødested, hvod man kan komme som man er og få hjælp til det man har brug for.
Carlo Hansen besøgte biblioteket fredag eftermiddag for at høre om hvad personalet og brugerne havde at sige om Vorup Bibliotek og høre deres mening om lukningen.

søndag den 5. december 2010

Miljø og teknik eller Børn og skole

I den sidste uges tid er der sket organisationsændringer i Randers Kommune. Der skal spares to direktør som følge af budgetforliget for 2011-14 - derfor laver vi en organisation hvor og borgerservice sammenlægges med Miljø og teknik var meldingen fra byrådet. En forvaltning, men stadig to politiske udvalg.
Borgerservice placeres under kommunaldirektøren sammen med kommunikation og IT og resten sammen med Miljø og teknik.
Hermed går Randers Kommune en anden vej end mange andre kommuner. En ny undersøgelse viser at borgerservice og bibliotek i mere end 40 kommuner nærmer sig hinanden, ja i mange tilfælde er der direkte borgerservicebetjening på bibliotekerne.
Borgerservice og bibliotek har i Randers Kommune haft et tæt samarbejde - det bliver en større udfordring af fastholde det, når bibliotek og borgerservice - ikke længere er i samme forvaltning.
Miljø og teknik og kultur , det lød ikke rigtig i min mund - jeg havde svært ved at se sammenhængen og se biblioeket ind der.
Efter få dage kom så meddelelsen om at det nu hedder Kultur og fritid sammen med Børn og skole, se det klinger bedre i mine ører - Kultur og fritid har ganske vist en langt bredere målgruppe - det er alle borgere i kommunen men vi har mange samarbejdsflader med børn og skole.
Vi venter nu spændt på hvordan det er at være en lille organisation i en stor forvaltning efter at have været en meget stor organisation i en lille forvaltning.