onsdag den 28. juli 2010

Danmark har brug for IT-kompetente borgere

I DR. p1 hørte jeg her til morgen et socialdemokratisk forslag om at oplysningsforbund og biblioteker skal intensivere arbejdet med at løfte befolkningens IT-kompetencer.
En pulje med 100 millioner skal være med til at give danskerne et it-løft
Alt for mange mennesker bliver "sat af" fordi de ikke forstår eller er utrygge ved at bruge nettet, og de får mere og mere brug for at kunne det.
Forestillingen om at det kun er ældre der "it-ananfabeter" holder ikke. mange mennesker bruger PC i deres arbejde og er rigtig gode til at bruge de programmer de arbejder med, men skal man bevæge sig ud på nettet - så ser det anderledes ud
Både stat og kommuner arbejder intensivt med at digitalisere deres service til borgerne, så de kan betjene sig selv, når de vil og hvor de vil.
Dygtige digitale borgere er vigtig for udviklingen af det danske samfund. Man skal kunne agere både i den "rigtige" verden, og man skal kunne kommunikere og hente både viden og inspiration i den digitale verden.
På Randers Bibliotek har vi igennem de seneste år arbejdet på at gøre borgerne IT-kompetente.
I foråret har mere end 600 benyttet sig af bibliotekets netværksted, hvor man kan komme lige ind fra gaden, eller de har tilmeldt sig en af de mange workshops.
Men der er brug for meget mere og det er da også en af de 4 målsætninger i bibliotekspolitikken at "Biblioteket arbejder med de digitale udfordringer og digital dannelse", og det bliver igen en central del af aftalen mellem byrådet og Randers Bibliotek.
Læs mere om læringstilbuddene på huset.randersbib.dk

tirsdag den 6. juli 2010

Kun radio og TV kan slå bibliotekerne

Flere og flere bruger de danske biblioteker. I 2009 var tallet steget til mere end 36 millioner besøgende , det 1,5 millioner flere besøgende end året før.
I Randers steg besøgstallet fra 570.000 til 596.000 og stigningen er fortsat i 2010, og det gør Randers Bibliotek til den bedst besøgte institution i Randers i 2009.
Det er Randersborgere der bruger biblioteket til at at gøre sig klogere. Samfundet er blevet meget mere komplekst, det kræver nye kompetencer, og livslang læring er blevet et vilkår.Arbejdsløse, studerende, børn, efterlønnere og alle andre myldrer ind af dørerne for at læse, låne, søge på nettet eller mødes i grupper der arbejder sammen.
Biblioteket er et "integrationssted" hvor man kan mødes på tværs af alder, køn og etnisk oprindelse.
Biblioeket er et sted hvor man kan få viden om egen identitet og lære om andre kulturer - et sted hvor man kan styrke sit medborgerskab.