onsdag den 7. april 2010

Bibliotekspolitik for Randers Kommune

Vi har længe indsamlet materiale til en ny bibliotekspolitik. Vi har lavet brugerundersøgelse og vi har spurgt dem der ikke bruger os.
Vi har haft flere "tænketanke" samlet - en gruppe bestående af unge fra Ungemiljøet, en gruppe bestående af samarbejdspartnere og nogle grupper fra vores brugerpanel.
Alle har bidraget med rigtig mange synspunkter på hvor Randers Bibliotek skal bevæge sig hen.
Der er rigtig mange udsagn der peger i samme retning uanset om man er 15 år og sjældent bruger biblioteket, om man er en af vores samarbejdspartnere, eller om man er en af vore trofaste brugere.
Dannelse og fællesskaber og tilgængelighed går igen i alle grupper !
Torsdag morgen præsenteres medarbejderne for de mange holdninger og ideer som kommer fra tænketankene, og de skal så omsætte de mange udsagn fra grupperne og berige dem med faglige visioner så vi kan få den første bibliotekspolitik i Randers Kommune.