onsdag den 20. juli 2011

10 små cylister

Jeg har det lige som en af de 10 små cyklisterfra den gamle børnesang, når jeg retter i overskriften i min blog.
Chef for et hovedbibliotek det er jeg stadig, men fra 4 til 3 lokalbiblioteker den 30. marts og fra den 30. juni fra 2 til 1 bogbus.
Samtidig med vi afvikler - så udvikler vi og folk strømmer til bibliotekerne i Randers Kommune. Lige nu er håndværkerne i gang med at ombygge Kristrup Bibliotek og Dronningborg Bibliotek til Åbne biblioteker. En daglig åbningstid fra 8.00 til 21 - åbent alle ugens dage også på helligdage.
Langå Bibliotek har vist vejen - dobbelt så mange bruger biblioteket - og spørger man, hvorfor de kommer uden for den personalebetjente tid er svarene næsten de samme - vi pendler til arbejde - så vi kan ikke nå at komme i dagtimerne - vi skal hente børn så kan vi ikke nå det men det at vi er sikre på at der er åbent er helt afgørende.
Det bliver sværere at finde en bibliotekar, skriver Amtsavisen - det er både rigtigt og forkert. Der bliver mindre personale, men hovedårsagen er at åbningstiden øges betragteligt. Fra 18 til 91 timer pr. uge.
Bibliotekarerne er der stort set ligeså meget som de plejer. I dag klarer de fleste brugere af biblioteket også sig selv. En af vores opgaver er at indrette, udstille og systematisere så meget at det er let for brugerne at klare sig selv.
Den 1. oktober åbner "de nye" biblioteker med nye åbningstider og nyt navn. Vi benytter lejligheden til at "nedlægge" de gamle sognebiblioteker og erstatte dem med Randers Bibliotek Syd og Randers Bibliotek Øst - for at markere at der er tale om biblioteker der dækker et stort område i Randers Kommune - og rækker ud over sognegrænserne.
Hovedbiblioteket udvider også sin åbningstid - lukker en time tidligere op om morgenen, og lukker en time senere om lørdagen.
Tilgængelighed - tilgængelighed og tilgængelighed er nøgleord for vore dages biblioteksbruger - og tilgængelig er biblioteket også på nettet hvor der er åbent 24/7/365