Randers Bibliotek får mandag den 14. november besøg af Venstres nye kulturordfører Michael Aastrup Jensen.
Michael skal høre om aktuelle problemstillinger indenfor bibliotkesområdet.
Det er oplagt at fortælle om:
- Danskernes digitale bibliotek
- Budgetreduktionerne på biblioteksområdet ( for Randers kommune handler det om 17 % siden 2007!)
- Selvbetjente biblioteker
- Teknologiudvikling - (vi starter chipkampagne netop den dag)
- Bibliotekets rolle i et demokratisk samfund
- Biblioteket som læringssted - netværksted - it undervisning af medarbejdere i
Randers Kommune
Hvor meget kan man nå på en time + frokost - hvad er vigtigst og er der noget der mangler ????
søndag den 13. november 2011
onsdag den 20. juli 2011
10 små cylister
Jeg har det lige som en af de 10 små cyklisterfra den gamle børnesang, når jeg retter i overskriften i min blog.
Chef for et hovedbibliotek det er jeg stadig, men fra 4 til 3 lokalbiblioteker den 30. marts og fra den 30. juni fra 2 til 1 bogbus.
Samtidig med vi afvikler - så udvikler vi og folk strømmer til bibliotekerne i Randers Kommune. Lige nu er håndværkerne i gang med at ombygge Kristrup Bibliotek og Dronningborg Bibliotek til Åbne biblioteker. En daglig åbningstid fra 8.00 til 21 - åbent alle ugens dage også på helligdage.
Langå Bibliotek har vist vejen - dobbelt så mange bruger biblioteket - og spørger man, hvorfor de kommer uden for den personalebetjente tid er svarene næsten de samme - vi pendler til arbejde - så vi kan ikke nå at komme i dagtimerne - vi skal hente børn så kan vi ikke nå det men det at vi er sikre på at der er åbent er helt afgørende.
Det bliver sværere at finde en bibliotekar, skriver Amtsavisen - det er både rigtigt og forkert. Der bliver mindre personale, men hovedårsagen er at åbningstiden øges betragteligt. Fra 18 til 91 timer pr. uge.
Bibliotekarerne er der stort set ligeså meget som de plejer. I dag klarer de fleste brugere af biblioteket også sig selv. En af vores opgaver er at indrette, udstille og systematisere så meget at det er let for brugerne at klare sig selv.
Den 1. oktober åbner "de nye" biblioteker med nye åbningstider og nyt navn. Vi benytter lejligheden til at "nedlægge" de gamle sognebiblioteker og erstatte dem med Randers Bibliotek Syd og Randers Bibliotek Øst - for at markere at der er tale om biblioteker der dækker et stort område i Randers Kommune - og rækker ud over sognegrænserne.
Hovedbiblioteket udvider også sin åbningstid - lukker en time tidligere op om morgenen, og lukker en time senere om lørdagen.
Tilgængelighed - tilgængelighed og tilgængelighed er nøgleord for vore dages biblioteksbruger - og tilgængelig er biblioteket også på nettet hvor der er åbent 24/7/365
Chef for et hovedbibliotek det er jeg stadig, men fra 4 til 3 lokalbiblioteker den 30. marts og fra den 30. juni fra 2 til 1 bogbus.
Samtidig med vi afvikler - så udvikler vi og folk strømmer til bibliotekerne i Randers Kommune. Lige nu er håndværkerne i gang med at ombygge Kristrup Bibliotek og Dronningborg Bibliotek til Åbne biblioteker. En daglig åbningstid fra 8.00 til 21 - åbent alle ugens dage også på helligdage.
Langå Bibliotek har vist vejen - dobbelt så mange bruger biblioteket - og spørger man, hvorfor de kommer uden for den personalebetjente tid er svarene næsten de samme - vi pendler til arbejde - så vi kan ikke nå at komme i dagtimerne - vi skal hente børn så kan vi ikke nå det men det at vi er sikre på at der er åbent er helt afgørende.
Det bliver sværere at finde en bibliotekar, skriver Amtsavisen - det er både rigtigt og forkert. Der bliver mindre personale, men hovedårsagen er at åbningstiden øges betragteligt. Fra 18 til 91 timer pr. uge.
Bibliotekarerne er der stort set ligeså meget som de plejer. I dag klarer de fleste brugere af biblioteket også sig selv. En af vores opgaver er at indrette, udstille og systematisere så meget at det er let for brugerne at klare sig selv.
Den 1. oktober åbner "de nye" biblioteker med nye åbningstider og nyt navn. Vi benytter lejligheden til at "nedlægge" de gamle sognebiblioteker og erstatte dem med Randers Bibliotek Syd og Randers Bibliotek Øst - for at markere at der er tale om biblioteker der dækker et stort område i Randers Kommune - og rækker ud over sognegrænserne.
Hovedbiblioteket udvider også sin åbningstid - lukker en time tidligere op om morgenen, og lukker en time senere om lørdagen.
Tilgængelighed - tilgængelighed og tilgængelighed er nøgleord for vore dages biblioteksbruger - og tilgængelig er biblioteket også på nettet hvor der er åbent 24/7/365
mandag den 9. maj 2011
Om at være passioneret
Deadline havde i aftes et indslag om at være passioneret på sin arbejdsplads. Alfred Josefesen er direktør for Irma, en slags erhvervs-gur kan han vist kaldes. Han har skrevet en bog om ledelses og passion. Jeg bemærkede mig, at han sagde at alle i i Irma, skulle kende "meningen med Irma" og blev nysgerrig efter at finde ud af hvad det var.
Meningen med Irma er "at være større - tættere på - og en modpol til discountideologien.
Medarbejderne skal have passion for arbejdet det skal være med" 1) hjerne og 2) hjerte - vi brænder for at gøre en forskel"
Let og forståeligt budskab. Jeg undrer mig igen over at det skulle være så svært at formulere en fælles "meningen med folkebibliotekerne". Alt for ofte møder man folk - også bibliotekspersonale-der har svært ved at fortælle hvad meningen er med deres biblioteket.
For et par år siden var vi et par stykker, der startede på twitter med at formulere meningen med folkebiblioteket. Senere er der flyttet en meget lille diskussion over på blogger Meningen med biblioteket men stadigvæk mangler jeg den korte udgave af formulering med meningen med folkebiblioteket.
Jeg har spurgt før - men ikke fået hverken mange eller brugbare svar, så jeg gør det igen.
hvad er meningen
Et andet relevant spørgsmål, som blev drøftet i Deadline er - hvor passioneret kan man forlange at en medarbejder er ?!
Læs om Alfred Josefesens tanker på læs mere
Meningen med Irma er "at være større - tættere på - og en modpol til discountideologien.
Medarbejderne skal have passion for arbejdet det skal være med" 1) hjerne og 2) hjerte - vi brænder for at gøre en forskel"
Let og forståeligt budskab. Jeg undrer mig igen over at det skulle være så svært at formulere en fælles "meningen med folkebibliotekerne". Alt for ofte møder man folk - også bibliotekspersonale-der har svært ved at fortælle hvad meningen er med deres biblioteket.
For et par år siden var vi et par stykker, der startede på twitter med at formulere meningen med folkebiblioteket. Senere er der flyttet en meget lille diskussion over på blogger Meningen med biblioteket men stadigvæk mangler jeg den korte udgave af formulering med meningen med folkebiblioteket.
Jeg har spurgt før - men ikke fået hverken mange eller brugbare svar, så jeg gør det igen.
hvad er meningen
Et andet relevant spørgsmål, som blev drøftet i Deadline er - hvor passioneret kan man forlange at en medarbejder er ?!
Læs om Alfred Josefesens tanker på læs mere
tirsdag den 26. april 2011
Bibliotekschefen "strammer elastikken" eller "spidser pennen"
Efter en særdeles turbulent periode, med medie tsunami, invasion på biblioteket af unge mellem 12 og 16 år, en børneteaterfestival hvor vi på biblioteket udleverede 25.000 billetter og en nu veloverstået solrig påske, er tiden kommet til at få gang i bibliotekschefens blog igen.
Lige nu er jeg optaget af en artikel/debatindlæg fra Politikken i påskedagene af Kim Brinckman "Kan vi ikke løfte kulturkampen op over idiotniveauet?- Værdikampen bør handle om vores idiotkultur".
Kim Brinckman er kontorchef i Videnskabsministeriet og han opfordrer til en kulturkamp "hvor det er cool at være avantgarde, elite,intelligentsia og ekspert, hvor DR og TV" sender Kloge Åge- programmer i bedste sendetid. Hvor det er ægte talent i talentprogrammerne".
Undervejs i indlægget skriver han om mediernes fokuseren på de mange programmer som "direkte fremmer fordummelsen" f.eks. Bingo-banko, der sendes på TV" lørdag aften.
Men politikerne har også et ansvar - "her er du død, hvis du har hang til svære ord, lange sætninger og kedelige detaljer" - Kommunikationsrådgiverne, spindoktorer har taget over - så det er gentagelser og lavt lixtal, der præger arumentationen.
Vi har brug for en kulturpolitisk turn-around med en bundlinie der fokuserer på klogskab, kløgt og kompetencer"
"Sat på spidsen så har vi i denne sammenhæng mere brug for Per Stig Møller og mindre Søren Pind"
Interessante betragtninger, set fra min stol.
Er det Bubber i swingerklub, er det talentshows af helt samme slags som i andre europæsiske lande - er det Paradise Hotel, der gør os klogere ? Gør de politikere der optræder i morgen TV, dansehows osv. politik til underholdning? og hvorfor er det nu lige, at tv-værter i et program skal optræde som deltagere i alle de andres programmer.
Har Kim Brinckman ret i at værdikampen skal handle om et opgør med vores idiotkultur ? Hans artikel har ihvertfald sat mange tanker igang hos mig, både i forhold til medierne, politikerne og vores opgave som bibliotek. læs artiklen her
Lige nu er jeg optaget af en artikel/debatindlæg fra Politikken i påskedagene af Kim Brinckman "Kan vi ikke løfte kulturkampen op over idiotniveauet?- Værdikampen bør handle om vores idiotkultur".
Kim Brinckman er kontorchef i Videnskabsministeriet og han opfordrer til en kulturkamp "hvor det er cool at være avantgarde, elite,intelligentsia og ekspert, hvor DR og TV" sender Kloge Åge- programmer i bedste sendetid. Hvor det er ægte talent i talentprogrammerne".
Undervejs i indlægget skriver han om mediernes fokuseren på de mange programmer som "direkte fremmer fordummelsen" f.eks. Bingo-banko, der sendes på TV" lørdag aften.
Men politikerne har også et ansvar - "her er du død, hvis du har hang til svære ord, lange sætninger og kedelige detaljer" - Kommunikationsrådgiverne, spindoktorer har taget over - så det er gentagelser og lavt lixtal, der præger arumentationen.
Vi har brug for en kulturpolitisk turn-around med en bundlinie der fokuserer på klogskab, kløgt og kompetencer"
"Sat på spidsen så har vi i denne sammenhæng mere brug for Per Stig Møller og mindre Søren Pind"
Interessante betragtninger, set fra min stol.
Er det Bubber i swingerklub, er det talentshows af helt samme slags som i andre europæsiske lande - er det Paradise Hotel, der gør os klogere ? Gør de politikere der optræder i morgen TV, dansehows osv. politik til underholdning? og hvorfor er det nu lige, at tv-værter i et program skal optræde som deltagere i alle de andres programmer.
Har Kim Brinckman ret i at værdikampen skal handle om et opgør med vores idiotkultur ? Hans artikel har ihvertfald sat mange tanker igang hos mig, både i forhold til medierne, politikerne og vores opgave som bibliotek. læs artiklen her
mandag den 14. marts 2011
Bogpakken fra Randers
Et brud på gratis princippet? Provokation eller et uigennemtænkt projekt - brugerdreven innovation, eller et forsøg med en serviceydelse ud fra Bibliotekslovens §20. Kært barn har mange navne! Forsøget med en bogpakke a´la Årstidernes grøntsagskasse, satte en sand medie-tsunami igang.
Det startede med en artikel i Amtsavisen onsdag den 9. marts "Ny praksis øger læselysten", denne enkelte artikel blev forløberen for den medie-tsunami der rejste sig fredag den 11. marts, og voksede sig stor mandag den 14. hvor sagen blev omtalt i mere end 65 medier - bl.a. valgte DR Update at bruge en del af dagen på at lade teksten rulle og selv tekst-tv tog sagen op. Allerede tirsdag 15. klingede medie-tsunamien ud, og enkelte medier ringede kun for at høre om, hvad projektet egentlig gik ud på! Det skrev de nu aldrig om.
Forsøget gik ikke ud på at udfordre gratisprincippet, var ikke en provokation og kan heller ikke kaldes uigennemtænkt.
Bogpakken er et delprojekt under "Lige ved hånden" der er med i kulturregionsaftalen Østjysk Vækstbånd, der omfatter 4 kommuner - Silkeborg, Viborg, Horsens og Randers. "Lige ved hånden" blev født for 3 år siden - ud fra spørgsmålet om "hvordan kan vi udvikle nye services hvor folk færdes, når vi har nedlagt de mange filialer". Kulturministeren kom med sit udspil der hed "Kultur til alle" og det passede fint til tanken om at udvikle nye services.
I et langt innovationsforløb med medarbejdere i de 4 biblioteker blev der udviklet ca. 25 forskellige modeller for hvordan biblioteket kan være "lige ved hånden". 4 blev udvalgt "love books" hed det projekt der senere udviklede sig til bogpakken.
Brugerne blev inddraget i udviklingen af projektet - og det var deres fortælling om deres barrierer for at bruge biblioteket, der var medvirkende for at projektet fik sin endelige udformmning.
En af de største barrierer var lånetiden på 28 dage kunne de fortælle os. De ville ikke have bøgerne sendt hjem, men de skulle stå klar til afhentning, når låneren havde tid til at hente dem.
Bibliotekaren skulle vælge 3 bøger - aktuelle og inspirationsbøger, - pakke dem i en pose, så låneren kunne hente bøgerne når låneren havde tid.
Det var bibliotekaren der bestemte hvad der skulle i posen - det kunne låneren ikke bestemme!
Ikke mere om projektbeskrivelse, for det er ikke det væsentligste.
Det vigtiste for mig er, at have fokus på at udvikle bibliotekerne - i en tid hvor vi er økonomisk pressede, og hvor borgernes forventning til et moderne bibliotek ændres.
Der er nogen der kalder det, udvikling af "nye forretningsmodeller", man kan også kalde det innovation - ordene er ligegyldige.
Fri og lige adgang til oplysning, viden og kulturelle oplevelser er et grundprincip for de danske biblioteker.
Den frie og lige adgang er truet - ikke af vores lille forsøg, men af beparelser - nedlæggelse af filialer og bogbusser m.m. der gør det vanskeligere og vanskeligere for borgerne at nå et bibliotek men også truet af manglende adgang til digitalt materiale.
Hvordan forholder vi os til det? stikker hovedet i busken og tænker, at det nok går over, eller laver nogle forsøg hvor vi lader brugernes behov komme til orde.
Vi vil gerne nedbryde nogle af de barrierer som borgerne oplever i forhold til at bruge biblioteket.Vi har en stærk tro på at biblioteket er nødvendigt, også i fremtiden, og at fri og lige adgang skal sikres på nye måder, specielt når vi gennem nedlæggelse af biblioteker gør adgangen til biblioteksservice vanskeligere
Et bibliotek "lige ved hånden" - er vi stadig optaget af i Randers - bogpakken var en måde - nu må vi se på andre!
Vi forfølger vores bibliotekspolitik, som blev lavet sidste år læs bibliotekspolitikken her
Det startede med en artikel i Amtsavisen onsdag den 9. marts "Ny praksis øger læselysten", denne enkelte artikel blev forløberen for den medie-tsunami der rejste sig fredag den 11. marts, og voksede sig stor mandag den 14. hvor sagen blev omtalt i mere end 65 medier - bl.a. valgte DR Update at bruge en del af dagen på at lade teksten rulle og selv tekst-tv tog sagen op. Allerede tirsdag 15. klingede medie-tsunamien ud, og enkelte medier ringede kun for at høre om, hvad projektet egentlig gik ud på! Det skrev de nu aldrig om.
Forsøget gik ikke ud på at udfordre gratisprincippet, var ikke en provokation og kan heller ikke kaldes uigennemtænkt.
Bogpakken er et delprojekt under "Lige ved hånden" der er med i kulturregionsaftalen Østjysk Vækstbånd, der omfatter 4 kommuner - Silkeborg, Viborg, Horsens og Randers. "Lige ved hånden" blev født for 3 år siden - ud fra spørgsmålet om "hvordan kan vi udvikle nye services hvor folk færdes, når vi har nedlagt de mange filialer". Kulturministeren kom med sit udspil der hed "Kultur til alle" og det passede fint til tanken om at udvikle nye services.
I et langt innovationsforløb med medarbejdere i de 4 biblioteker blev der udviklet ca. 25 forskellige modeller for hvordan biblioteket kan være "lige ved hånden". 4 blev udvalgt "love books" hed det projekt der senere udviklede sig til bogpakken.
Brugerne blev inddraget i udviklingen af projektet - og det var deres fortælling om deres barrierer for at bruge biblioteket, der var medvirkende for at projektet fik sin endelige udformmning.
En af de største barrierer var lånetiden på 28 dage kunne de fortælle os. De ville ikke have bøgerne sendt hjem, men de skulle stå klar til afhentning, når låneren havde tid til at hente dem.
Bibliotekaren skulle vælge 3 bøger - aktuelle og inspirationsbøger, - pakke dem i en pose, så låneren kunne hente bøgerne når låneren havde tid.
Det var bibliotekaren der bestemte hvad der skulle i posen - det kunne låneren ikke bestemme!
Ikke mere om projektbeskrivelse, for det er ikke det væsentligste.
Det vigtiste for mig er, at have fokus på at udvikle bibliotekerne - i en tid hvor vi er økonomisk pressede, og hvor borgernes forventning til et moderne bibliotek ændres.
Der er nogen der kalder det, udvikling af "nye forretningsmodeller", man kan også kalde det innovation - ordene er ligegyldige.
Fri og lige adgang til oplysning, viden og kulturelle oplevelser er et grundprincip for de danske biblioteker.
Den frie og lige adgang er truet - ikke af vores lille forsøg, men af beparelser - nedlæggelse af filialer og bogbusser m.m. der gør det vanskeligere og vanskeligere for borgerne at nå et bibliotek men også truet af manglende adgang til digitalt materiale.
Hvordan forholder vi os til det? stikker hovedet i busken og tænker, at det nok går over, eller laver nogle forsøg hvor vi lader brugernes behov komme til orde.
Vi vil gerne nedbryde nogle af de barrierer som borgerne oplever i forhold til at bruge biblioteket.Vi har en stærk tro på at biblioteket er nødvendigt, også i fremtiden, og at fri og lige adgang skal sikres på nye måder, specielt når vi gennem nedlæggelse af biblioteker gør adgangen til biblioteksservice vanskeligere
Et bibliotek "lige ved hånden" - er vi stadig optaget af i Randers - bogpakken var en måde - nu må vi se på andre!
Vi forfølger vores bibliotekspolitik, som blev lavet sidste år læs bibliotekspolitikken her
fredag den 25. februar 2011
Børnebiblioteket fik en kulturpris på 10.000 kr.
Det er et langt sejt træk på børnebiblioteket i Randers, der nu blevet belønnet med en Kulturpris på 10.000 kr.
Styrelsen for Bibliotek og Medier igangsatte et arbejde med "Fremtidens børnebiblioteker" i 2006.
Det blev startskuddet for en udvikling af børnebiblioteket på Randers Bibliotek. I 2007 tog vi en ledelsesmæssig beslutning om at udvikle børnebiblioteket - personalet og indretningen, og afsatte 1 million kr. over 3 år til at gennemføre forvandlingen.
Det statede med en "mental togrejse" , hvor 12 medarbejdere sammen med teater-og børnekultur ildsjælen Lisbeth Nielsen gennemførte Relationer der forvandler, hvor der blev sat mening og mål på medarbejdernes arbejdsliv.
Drømmen om det nye børnebibliotek blev formuleret som "udvikle mod og kompetencer, udvikle biblioteket som lære - og værested, skabe et bibliotek med overraskelser og med plads til fordybelse" Vi genskaber Randers Kommunes bibliotek til børn og unge" hed visionen.
Tre udviklingsspor skulle forfølges viden, fysik, og kompetencer.
Viden: om brugerne, forventningerne om "vores egen" faglige og værdimæssige fundament
Fysik : eksperimenter i praksis og "bygger" det digitale og fysiske børnebibliotek
Kompetencer : definere hvad man skal kunne og lære det gennem kurser, praksis, sidemandsoplæring m.m.
Det var de første forsigtige skridt, som over de næste år udviklede sig til et stort kompetenceudviklingsprojekt som Styrelsen for Bibliotek og Medier har støttet og til en total ny indretning af børnebiblioteket i hovedbiblioteket.
Relationer der rykker hedder det store kompetenceudviklingsprojekt, som blev gennemført med alle 12 medarbejdere i børnebibliotket, og hvor bibliotekerne i Århus, Silkeborg, Viborg og Herning var inviteret med.Dette projekt afsluttes den 8. marts med en konference med 100 deltagere, udgivelsen af en antalogi og udgivelsen af en film. I det projekt skulle alle deltagere optages på video og bageefter analyseres, det var grænseoverskridende for mange! Pskylog Anne Linder har stået for den mentale forandring i børnebiblioteket - der er hende der har fået det til at flytte sig mellem ørerne på folk.
Sidenløbende med at der blev arbejdet med omflytning"mellem ørerne" blev der sat en proces i gang med om nyindrette børnebiblioteket. her er det Mette Milling, der startede med at tage personalet med på Fregatten Jylland og med i en zoologisk Have fordi de skulle lære "at se"! Vores store sal blev fyldt op med flyttekasser, som medarbejderen skulle flytte rundt på, for at de kunne få en fornemmelse af rum, og der blev udfordret på alle leder og kanter for at kunne se ud over det vi traditionelt forbandt med et børnebibliotek.
Så 2008, 2009 og 2010 blev der flyttet rundt på det mentale hos medarbejderne og flyttet rundt i børnebiblioteket, der kunne "genåbne" i efteråret 2010.
"Fremtidens børnebiblioteker"s 10 bud hed:
Nye kompetencer og skabe nye aktiviteter i biblioteket
Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration
Bibliotekerne udvider deres nettilbud
Biblioteket giver læseoplevelser og læsefærdigheder
Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek
Biblioteket skaber fællesskaber - også for dem der er udenfor
Biblioteket understøtter læring og dannelse
Biblioteket Ledelse satser på børn
På Randers Bibliotek kan vi nu se tilbage på de 10 bud og sige, ja de er opfyldt .
De har været væsentlige for at vi er kommet dertil, hvor vi er kommet i dag. De har givet en retning og de har givet inspiration.
Så Kulturprisen er kronen på værket. 4 års hårdt arbejde ligger forud.
Styrelsen for Bibliotek og Medier igangsatte et arbejde med "Fremtidens børnebiblioteker" i 2006.
Det blev startskuddet for en udvikling af børnebiblioteket på Randers Bibliotek. I 2007 tog vi en ledelsesmæssig beslutning om at udvikle børnebiblioteket - personalet og indretningen, og afsatte 1 million kr. over 3 år til at gennemføre forvandlingen.
Det statede med en "mental togrejse" , hvor 12 medarbejdere sammen med teater-og børnekultur ildsjælen Lisbeth Nielsen gennemførte Relationer der forvandler, hvor der blev sat mening og mål på medarbejdernes arbejdsliv.
Drømmen om det nye børnebibliotek blev formuleret som "udvikle mod og kompetencer, udvikle biblioteket som lære - og værested, skabe et bibliotek med overraskelser og med plads til fordybelse" Vi genskaber Randers Kommunes bibliotek til børn og unge" hed visionen.
Tre udviklingsspor skulle forfølges viden, fysik, og kompetencer.
Viden: om brugerne, forventningerne om "vores egen" faglige og værdimæssige fundament
Fysik : eksperimenter i praksis og "bygger" det digitale og fysiske børnebibliotek
Kompetencer : definere hvad man skal kunne og lære det gennem kurser, praksis, sidemandsoplæring m.m.
Det var de første forsigtige skridt, som over de næste år udviklede sig til et stort kompetenceudviklingsprojekt som Styrelsen for Bibliotek og Medier har støttet og til en total ny indretning af børnebiblioteket i hovedbiblioteket.
Relationer der rykker hedder det store kompetenceudviklingsprojekt, som blev gennemført med alle 12 medarbejdere i børnebibliotket, og hvor bibliotekerne i Århus, Silkeborg, Viborg og Herning var inviteret med.Dette projekt afsluttes den 8. marts med en konference med 100 deltagere, udgivelsen af en antalogi og udgivelsen af en film. I det projekt skulle alle deltagere optages på video og bageefter analyseres, det var grænseoverskridende for mange! Pskylog Anne Linder har stået for den mentale forandring i børnebiblioteket - der er hende der har fået det til at flytte sig mellem ørerne på folk.
Sidenløbende med at der blev arbejdet med omflytning"mellem ørerne" blev der sat en proces i gang med om nyindrette børnebiblioteket. her er det Mette Milling, der startede med at tage personalet med på Fregatten Jylland og med i en zoologisk Have fordi de skulle lære "at se"! Vores store sal blev fyldt op med flyttekasser, som medarbejderen skulle flytte rundt på, for at de kunne få en fornemmelse af rum, og der blev udfordret på alle leder og kanter for at kunne se ud over det vi traditionelt forbandt med et børnebibliotek.
Så 2008, 2009 og 2010 blev der flyttet rundt på det mentale hos medarbejderne og flyttet rundt i børnebiblioteket, der kunne "genåbne" i efteråret 2010.
"Fremtidens børnebiblioteker"s 10 bud hed:
Nye kompetencer og skabe nye aktiviteter i biblioteket
Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration
Bibliotekerne udvider deres nettilbud
Biblioteket giver læseoplevelser og læsefærdigheder
Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek
Biblioteket skaber fællesskaber - også for dem der er udenfor
Biblioteket understøtter læring og dannelse
Biblioteket Ledelse satser på børn
På Randers Bibliotek kan vi nu se tilbage på de 10 bud og sige, ja de er opfyldt .
De har været væsentlige for at vi er kommet dertil, hvor vi er kommet i dag. De har givet en retning og de har givet inspiration.
Så Kulturprisen er kronen på værket. 4 års hårdt arbejde ligger forud.
tirsdag den 22. februar 2011
Kultur- og biblioteksforeningen i region Midtjylland
Den 23. februar holder Kultur- og biblioteksforeningen i region Midtjylland ( en afdeling under Danmarks Biblioteksforening)generalforsamling i Randers.
Arrangementet indledes af Annika Agger, Institut for Samfund og Globalisering, RUC.
Hun skal besvare spørgsmålet "Kan bibliotekerne, som en ikke kommerciel arena, noget særligt i forhold til borgerne. Er det muligt for bibliotekerne, på tværs af klasser og andre skel, at skabe både individuel og samfundsmæssig merværdi igennem aktiviteter som både styrker institutionen og dens brugere på samme tid? ".
Herefter følger overrækkelsen af Kulturprisen på 10.000 kr. til en modtager - hvem ? det bliver vi først klogere på i morgen aften.
Efter generalforsamlingen giver Randers Egnsteaters Kor koncert.
44 deltager i årets generalforsamling.
Arrangementet indledes af Annika Agger, Institut for Samfund og Globalisering, RUC.
Hun skal besvare spørgsmålet "Kan bibliotekerne, som en ikke kommerciel arena, noget særligt i forhold til borgerne. Er det muligt for bibliotekerne, på tværs af klasser og andre skel, at skabe både individuel og samfundsmæssig merværdi igennem aktiviteter som både styrker institutionen og dens brugere på samme tid? ".
Herefter følger overrækkelsen af Kulturprisen på 10.000 kr. til en modtager - hvem ? det bliver vi først klogere på i morgen aften.
Efter generalforsamlingen giver Randers Egnsteaters Kor koncert.
44 deltager i årets generalforsamling.
Abonner på:
Opslag (Atom)
